Særligt tilrettelagt beskæftigelse
På Opholdsstedet Ådalen og STU Ådalen tilbyder vi særligt tilrettelagt beskæftigelse for de unge som ikke har et skoletilbud. Den unge som skal i beskæftigelse hos os, vil kunne ud fra interesser og evner vælge mellem forskellige linjer.
Dyrelinje
Her vil du komme tæt på Ådalens dyr. Vi har muldyr, geder, kaniner og høns. Arbejdsopgaverne inkluderer udmugning af bokse, fodring og generel pleje af dyrene. Dette er en fysisk krævende beskæftigelse, der foregår i tæt kontakt med naturen og dyrene.
Grøn linje
Denne linje giver dig mulighed for at være udendørs, hvor du sammen med pedellerne på Ådalen kan arbejde med vedligeholdelse af grønne områder og bygninger. Du vil beskære buske, slå græs, og udføre småreparationer.
Køkkenlinje
Som en del af køkkenlinjen arbejder du med opvask, madlavning og klargøring af måltider. Du lærer at håndtere køkkenredskaber, forberede enkle retter og sikre, at alt er hygiejnisk. Du vil også skulle gennemgå et hygiejnekursus, hvor du vil få et bevis efter kurset.
Håndværk og design
…
Din historie er ikke skrevet færdig endnu
Hos os er beskæftigelse en del af din historie – noget vi skaber sammen.
Vi tager udgangspunkt i alt det, du kan, og arbejder med dine styrker, drømme og muligheder.
Måske er du vant til, at andre fokuserer på det, der ikke virker. Det gør vi ikke. Vi ser på det, der lykkes – og hjælper dig med at opdage nye sider af dig selv gennem meningsfulde opgaver og fællesskab.
Her skal du ikke være perfekt. Du skal bare være dig.
Til sagsbehandlere og UU-vejledere
Særlig tilrettelagt beskæftigelse på Ådalen
På Ådalen tilbyder vi særlig tilrettelagt beskæftigelse målrettet unge, der har brug for et trygt, struktureret og individuelt tilpasset beskæftigelsestilbud.
Vi skaber rammerne for en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i den unges ressourcer, interesser og udviklingsmål. Beskæftigelsen tilrettelægges i tæt samarbejde med den unge, anbringende kommune og øvrige relevante aktører, herunder UU-vejleder eller jobcenter.
Indholdet kan variere fra praktisk arbejde og værkstedsaktiviteter til omsorg for dyr, kreativt arbejde eller træning i dagligdags færdigheder – altid med fokus på trivsel, motivation og progression.
Vores pædagogiske grundlag udspringer af narrativ pædagogisk praksis, relationel, anerkendende og helhedsorienteret, og vi lægger vægt på, at de unge oplever ejerskab og mening i det, de laver.
Hvis I ønsker mere information om mulighederne for særlig tilrettelagt beskæftigelse på Ådalen, er I velkomne til at kontakte os for en nærmere drøftelse og eventuel visitation.
Antal pladser: 10 stk.
Takst for STU-uddannelse udgør:
21.461,- kr. pr. måned.
Taksten dækker alle udgifter til undervisning, prakttik, forplejning mm.
Antal pladser: 10 stk.
Takst for beskæftigelse udgør:
20.590,- kr. pr. måned.
Visitation
Forstander Karina Lyng Nilausen
- +45 51 41 79 70
- kn@opholdsstedet-aadalen.dk
Afdelingsleder Mikala Von Schoubye
- +45 29 29 39 15
- ms@opholdsstedet-aadalen.dk
Afdelingsleder Patricia Haurholm Bøgelund
- +45 40 33 91 15
- pb@opholdsstedet-aadalen.dk
Opholdsstedet Ådalen
Mindre opholdssted for unge mellem 15 og 23 år, beliggende i Karise på Sydsjælland.
Vi stræber efter et varmt, trygt og stabilt miljø for de unge, hvor vores primære udgangspunkt er udvikling af færdigheder, styrkelse af selvværd, spirende livsglæde og selvstændighed hos de unge.
Sammen skaber vi de gode fortællinger!
kontakt os
- +45 56 78 88 89
- info@opholdsstedet-aadalen.dk
- CVR. 20876131
- Tilsyn
- Privatlivspolitik

